Jeg er en gennemsnitsmor. Det er hverken ment positivt eller negativt, men blot en konstatering. Jeg har dage hvor jeg synes det er vildt hårdt at være mor til 3, dage hvor jeg dårligt når at mærke mig selv eller mine børn, dage hvor jeg råber højt af mig selv, af verden og af mine… Read More Gennemsnitsmor
Det er vildt at det er sådan det er. Men sådan er det. Vi har baby på vej. Der har godt nok været mange tanker siden vi stod med en positiv test tilbage i juli og skulle forholde os til at jeg, trods vores forsøg på at undgå det, var gravid. Vi havde ingen planer… Read More Baby på vej…
Oktober er den måned hvor jeg fylder år og i år gav jeg mig selv en tur på kvinderetreat med Maj My Humaidan (Du kan læse mere om Maj Mys retreats her). Jeg har fulgt Maj Mys blog stort set siden hun startede og har fulgt med på sidelinjen når hun ellers har afholdt retreats,… Read More Kvinderetreat med Maj My Humaidan
Det har været trist og gråt og vådt i rigtigt langt tid og det påvirker selvsagt humøret, men så fik vi lige en omgang sne til at lette stemningen lidt. Sneen varede ikke længe og jeg blev lidt trist ved tanken om at vi nu skulle tilbage til det våde og grå igen. Men men… Read More Når lyset bryder frem…
Jeg sad her til morgen og læste på en af mine favoritblogs (og som jeg må tilstå jeg faktisk tjekker hver dag – majmy.dk) – nu er det jo ikke nogen hemmelighed at Maj og hendes familie lever et alternativt liv sammenlignet med mange af os andre, men jeg synes at hendes betragtninger af livet… Read More Deschooling eller at genopdage sig selv…
Ungerne var udkørte. Jeg var udkørt. To uger med mor tilbage i arbejde, har sat sine spor i vores overskud. Så da ungerne snakkede om ondt i maven i morges, besluttede jeg at vi vist alle havde brug for at have fri i dag (jeg havde fri i forvejen). I stedet brugte vi formiddagen i… Read More Vi trængte til en pause
I dag blev Ældsten 10 år. STOR dag. Den har fyldt meget, både i forventningens og sorgens tegn og hos både Ældsten og jeg. Vi har haft mange snakke og krammestunder og bare kedafdethed, uden helt at kunne sætte ord på hvorfor. Men endelig kom dagen; vi stod alle (min bedsteveninde, Dean, Mindsten og jeg… Read More En lang dag med fødselsdag er vel overstået…
Da vi ramte januar og det stod klart for mig at der, udover skolernes sorgprocedurer, ikke var ret meget hjælp til rådighed for mine børn, begyndte jeg at overveje hvordan vi kunne flytte fokus i hverdagen og få noget mere glæde ind i hverdagen – ikke at vi bare skal være glade glade glade, men… Read More Izzy, vores glade tumling…