I dag blev Ældsten 10 år. STOR dag.

Den har fyldt meget, både i forventningens og sorgens tegn og hos både Ældsten og jeg. Vi har haft mange snakke og krammestunder og bare kedafdethed, uden helt at kunne sætte ord på hvorfor. Men endelig kom dagen; vi stod alle (min bedsteveninde, Dean, Mindsten og jeg selv (sagde hunden)) og vækkede hende med fødselsdagssang og gaver. Hun var et stort smil – omend meget træt. Det var gode gaver, faktisk lige hvad hun havde ønsket sig – en havetrampolin fra Dean og jeg, Shopkins (legetøj, der åbenbart er moderne) fra lillesøster og en fidget spinner fra min bedsteveninde. Afsted det gik med at få tøj på og spist morgenmad. Så ringede Tanten og ønskede tillykke og fra Tante og Onkel fik hun penge til hendes forestående tur til Sverige.

Da alle var klar, hoppede vi i bilen og kørte afsted mod Legoland. Vi havde en aftale med Ældstens veninde fra sorggruppen, som vi mødtes med foran Legoland kl. 10. Aldrig så snart, som vi var gennem portene drønede alle tre unger afsted i højt humør, med aftale om at ringe hvis der var noget, eller hvis de manglede os. Det var bare en succes! Ungerne hyggede vist nærmest bedst uden os, end med os. Senere stødte Oldemoster, Onkel og Oldemor til og vi spiste frokost sammen på Knights restauranten (det var godt nok lækkert, stor buffet med masser af forskelligt kød, salat og diverse kartoffelretter – der var virkeligt noget for enhver smag) og ungerne tog kørekort i SEAT trafikskolen.

De storhyggede og vi andre morede os med at heppe på dem (og i nogle tilfælde forstyrrede vi dem ganske enkelt, med vores hepperi – tumpede voksne altså… men vi syntes bare de gjorde det så godt jo).

Efterfølgende fjollede vi med kameraet og gik en tur i Candy corner og snoldede BIG TIME (man bliver vel kun 10 een gang ;)).

Vi prøvede en masse ting, vi storhyggede, vi grinede og jeg fik også en tudetur i armene på mine helt igennem fantastiske venner. Klokken 16.30 sagde vi farvel til Ældstens veninde og vendte bilen hjemad. Mindsten sov hele vejen hjem i bilen.

Vel hjemme, blev Izzy fodret og luftet godt, inden vi igen satte os i bilen og kørte i samlet flok mod Sønderborg for at gennemføre vores fødselsdagsritual – middag på Djenghis Khan Mongolian Barbeque – med flag på bordet og generel hygge, skålede vi og nød den skønne mad. Tøsen siger det, på trods af at Far ikke var her, har været den bedste fødselsdag ever og jeg håber virkeligt hun har haft den bedste fødselsdag på trods af sorgen og savnet.

Jeg tror ikke jeg kunne have ønsket en bedre dag for hende. Jeg sluttede af med en tur på stranden med Izzy.

Han mangler så ganske forfærdeligt meget, men det er bare altafgørende for mig, at jeg alligevel formår (i samarbejde med alle de skønne mennesker, vi har omkring os) at skabe disse momenter af glæde, lykke og elskethed.

Ældsten sluttede dagen af med et langt, tæt og varmt kram til mig og igen, fik jeg skisme våde øjne, for hun er jo bare mit vidunder. Min baby. Min preteen.

Bare min.