Hverdagen, Uncategorized

Vi trængte til en pause

Ungerne var udkørte. Jeg var udkørt. To uger med mor tilbage i arbejde, har sat sine spor i vores overskud. Så da ungerne snakkede om ondt i maven i morges, besluttede jeg at vi vist alle havde brug for at have fri i dag (jeg havde fri i forvejen). I stedet brugte vi formiddagen i nattøj og spiste ostetoast til morgenmad.

 

Vi tog på eventyr og ungerne nød gåturen i den stille skov.

 

De var fordybet i deres eget univers af superheltepiger og missioner om at redde både mennesker og dyr – jeg listede rundt i baggrunden og nød at lytte til deres samtale og se dem fordybe sig i hinandens selskab.

 

Der var tid til at stoppe op og forevige øjeblikket.

 

Og selvfølgelig var Izzy med som altid, vores ulvepige, fjollehund, krammebamse – kært barn har mange navne…

 

Ungerne har hygget territoriebygning (deres ord) af dyner i sofaen, mens jeg lavede yorkshire puddings til det oksespidsbryst Dean havde tilberedt til vores aftensmad.

 

Det har været tydeligt dagen igennem, at vi i den grad havde brug for at mærke hinanden og roen og bare være til i hinandens selskab. Men det har gjort en verden til forskel, at vi tog os friheden til at holde fri og lade batterierne op i hinandens selskab. Vi havde brug for at være nær hinanden og mærke hinandens kærlighed. Og det gjorde bare så meget for i hvert fald mig, men jeg syntes også jeg kunne mærke på pigerne at de var i bedre humør, da de kravlede under dynerne her til aften…

Om lidt tænder jeg op i brændeovnen og lader op til ugen, der kommer…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *