Brok

Jeg bliver så trist og træt…

Når jeg gang på gang ser retorikken på diverse sociale medier sænke sig til et niveau, der får børnehavebørn til at fremstå mere civiliserede end voksne mennesker. Nu kunne man måske fristes til at tænke, at den her blog er om hendes sorgproces, så hvorfor brokker hun sig over retorik? Jamen det gør jeg, fordi jeg er på de sociale medier og fordi det gør mig så uendeligt trist, at der ikke længere er plads til forskellige holdninger eller debatten mellem mennesker uden at folk skal tabe sutten og sænke dialogen til et niveau, der mest af alt minder mig om verbal vold.

Hvorfor er det sådan, at når man ikke er enig med et andet menneske på de sociale medier, så er det ok at skamsvine vedkommende og nedgøre dennes holdninger? Der er mange meninger derude jeg ikke er enig i og aldrig nogensinde kommer til at synes giver mening i nogen som helst sammenhæng, men hvis jeg ytrer min mening forsøger jeg at gøre det på en måde, hvor jeg har fokus på bolden og ikke på personen bag (jeg skal ikke gøre mig hellig, den svipser også for mig – men jeg skammer mig sådan når det sker)…

Jeg er skræmt over at vi har en kultur, hvor medmenneskeligheden er gået tabt i dialogen mellem mennesker. Vi er så fjerne fra hinanden når vi optræder på de sociale medier (måske vi generelt bare er fjerne fra hinanden?), at vi faktisk ikke kærer os for hvordan vores budskab bliver modtaget. Faktisk forekommer det mig, at hvis man endelig interesserer sig for hvordan budskabet modtages, så er det kun i forhold til hvor stor “skade” man kan gøre med det. Hold nu op det er sørgeligt!

Den kære K.E. Løgstrup skrev: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.“.  Men det lader til at vi har glemt budskabet. Vi har glemt at det, at være en del af et fællesskab, er ensbetydende med at vi skal bekymre os for og tage ansvar for hinanden.

Hvorfor er det nødvendigt at være så hårde i filten, når vi diskuterer online? Er tanken at ordene rammer mindre, fordi internettet fungerer som filter? Eller er det fordi internettet danner en ramme, hvor det er sværere at blive holdt oppe på konsekvenserne af ens ord? Men måske er det bare en spejling af den øvrige kommunikation i det offentlige rum, hvor vi ser politikerne angribe hinanden og medierne sætte et stormvejr i gang over alt og ingenting…

Jeg forstår det simpelthen ikke, men det gør mig ked af det.

Hvad tænker i om det? Hvordan ser i retorikken i det offentlige rum?

1 thought on “Jeg bliver så trist og træt…

  1. Jeg synes generelt der er gået mode i, at “have ben i næsen” og “bare sige tingene lige ud”, somom det er en kvalitet i sig selv, at “turde” at være flabet. Jeg synes bare det er usagligt og kikset, at voksne vil bestemme over andre og pådutte andre voksne deres mening.
    Men folk hylder det, både i facebookdebatter, i blogkommentarfelter og ved gang på gang at se Blackman på TV. Puh. Det bliver vist aldrig mig, så jeg holder mig helt fra den slags (:

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *