Hverdagen

Hverdagen

Efteråret har ramt os. Jeg har skullet træffe beslutninger om hvad mit liv skulle indeholde nu og hvordan jeg fandt min vej tilbage til en hverdag for os alle tre. Jeg valgte mit studie fra, men så skal der jo ske noget andet. Jeg tog mod til mig, kontaktede mit vikarjob og fortalte at jeg nu var ved at være der, hvor jeg var klar til at tage vagter igen. Livet er finurligt, så i stedet for at starte på vikarjob, skal jeg starte blidt op på et nyt job, med nye borgere og nye kollegaer. En opstart, som tager hensyn til hvor vi er og hvad vi arbejder os igennem. Jeg har sommerfugle i maven, men jeg glæder mig.

Jeg glæder mig til at være faglig, at bruge mig selv på en anden måde, at få den side af mig igen – det føles som om, Niels’ død splittede mit indre puslespil i atomer og nu er jeg langsomt ved at samle det en brik af gangen, det er en langsommelig proces. En proces som jeg på en gang hader og elsker. Jeg hader ikke at kunne genkende mig selv rigtigt, jeg hader at jeg føler mig fragmenteret og sat forkert sammen. Men samtidigt elsker jeg, at jeg får lov at genopdage mig selv, træffe nye beslutninger (som samtidigt skræmmer livet af mig) der skubber mit liv i nye og ukendte retninger.

September er kold, blæsende og mest af alt våd. Men den byder også på sprøde morgener og smukke solnedgange.

Hverdagen lurer lige rundt om hjørnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *