Når jeg gang på gang ser retorikken på diverse sociale medier sænke sig til et niveau, der får børnehavebørn til at fremstå mere civiliserede end voksne mennesker. Nu kunne man måske fristes til at tænke, at den her blog er om hendes sorgproces, så hvorfor brokker hun sig over retorik? Jamen det gør jeg, fordi… Read More Jeg bliver så trist og træt…
Efteråret har ramt os. Jeg har skullet træffe beslutninger om hvad mit liv skulle indeholde nu og hvordan jeg fandt min vej tilbage til en hverdag for os alle tre. Jeg valgte mit studie fra, men så skal der jo ske noget andet. Jeg tog mod til mig, kontaktede mit vikarjob og fortalte at jeg… Read More Hverdagen
På facebook faldt jeg over et link til en artikel fra ekstrabladet (yes i know, ikke verdens mest lødige kilde, men artiklen var faktisk god nok) om en andens sorgproces og hvordan vedkommende følte sig mødt af omverdenen. Den helt sådan banebrydende pointe er at sorg er individuel og at intet er det samme efter… Read More Sorg er en underlig størrelse…
Jeg har næsten dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået skrevet her inde i lang tid. Der er alverdens undskyldninger for hvorfor det er tilfældet, men skal jeg være ærlig er det primært fordi mit hoved roder og tankerne optager mig i en grad, hvor jeg ikke har formået at kunne få dem ned… Read More Hvor skal skibet sejle hen?
Jeg hader … At leve livet uden dig ved min side … At vide du aldrig mere får lov at være vidne til vores børn og deres bedrifter … At jeg fremover står med alle beslutningerne og alt ansvaret selv … At jeg ikke skal ryste på hovedet af dine platte jokes mere … At… Read More At hade og elske
Ja, jeg er lidt stille pt. Sorgen, savnet, tankerne, tårerne fylder helt ad helvedes til lige nu og jeg har ikke rigtigt lyst til meget andet end at begrave mig på sofaen under min dyne og vente på at det hele går væk. Det gør det ikke og det nytter ikke noget at gemme sig… Read More Stille…
Ja, som overskriften jo så fint fortæller, så er vi afsted igen. Denne gang på Sjælland for at besøge min mor og stedfar. De skal have ungerne med en tur til Sverige og mindsten skal se Pippiland for første gang. Jeg er stadig ikke kommet over den forkølelse jeg tiltrak mig efter turen til Ærø.… Read More Vi er afsted igen…
I dag blev Ældsten 10 år. STOR dag. Den har fyldt meget, både i forventningens og sorgens tegn og hos både Ældsten og jeg. Vi har haft mange snakke og krammestunder og bare kedafdethed, uden helt at kunne sætte ord på hvorfor. Men endelig kom dagen; vi stod alle (min bedsteveninde, Dean, Mindsten og jeg… Read More En lang dag med fødselsdag er vel overstået…
I morgen er en glædens dag. I morgen er en sorgens dag. Ældsten bliver 10 år og det er jo en glædelig begivenhed og hun glæder sig, noget så voldsomt. Men de sidste mange dage har det også været anledning til sorg og ked-af-det-hed hos både hende og mig. Det gør ondt at Niels ikke… Read More I morgen…