Izzy, Mig, Sorg

Stille…

Ja, jeg er lidt stille pt.

Sorgen, savnet, tankerne, tårerne fylder helt ad helvedes til lige nu og jeg har ikke rigtigt lyst til meget andet end at begrave mig på sofaen under min dyne og vente på at det hele går væk. Det gør det ikke og det nytter ikke noget at gemme sig for tingene – men for helvede altså, jeg kunne godt bruge at være på den anden side lige et øjeblik og se at det der lys der skal være på den anden side, faktisk er der. At det hele nok skal blive godt nok, når bare jeg har tålmodighed til at arbejde mig igennem det her.

Jeg læste en artikel om en kvindes sorg efter tabet af sin mand og hvordan hun skulle løbe for dem begge nu. Først og fremmest slog det mig hvor smuk deres kærlighed til hinanden var og dernæst at det jo netop er det jeg skal nu. Jeg skal være vores børns forælder – for os begge to og jeg skal leve mit liv – både for mig selv, men også for Niels. Det er eddermame noget af et ansvar at bære og hvordan fanden gør man lige det?!

Jeg synes hele tiden jeg bliver konfronteret med hans fravær (hvilket jo egentligt er naturligt nok, vi oplever jo en masse som er første gang uden ham). Følelserne overvælder mig gang på gang og får tårerne strømme uden jeg helt ved hvorfor.

Heldigvis, har ungerne nydt deres ferie indtil videre og der har været masser af mennesker omkring os, så det forhåbentligt ikke har ramt ungerne så meget at mor ikke har kunnet rumme så meget.

Min dejlige Izzy ulvepige er uvurderlig i denne tid. Hun mærker når jeg har det svært og søger mig. Det betyder også at hun i denne tid holder sig tæt på mig og ofte gerne vil ligge hos mig i sofaen (når jeg skriver ligge hos mig, så mener jeg egentligt ovenpå mig i slikkeafstand fra mit ansigt – lige netop den del er jeg ikke ubetinget fan af). Jeg er så glad for min beslutning om at vi skulle have hende og elsker at jeg ikke behøver at forklare hende mine tanker og tårer. Izzy beder ikke om mine ord, hun vil bare gerne nusses og krammes og elskes – det kan jeg lige holde til.

Så når det hele er aller sværest, lægger jeg armene omkring hende og begraver fingrene i hendes pels – min dejlige Izzy ulvepige.

2 thoughts on “Stille…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *