December er måneden hvor jeg ofte har tungsind, er tilbøjelig til at gå i mine egne tanker og tænke over fortid, nutid og fremtid – i år har det især handlet om mine børn og hvor de er i livet, hvor hurtigt de bliver store og især for de 2 stores vedkommende, hvor voksne de efterhånden er på mange måder…

Det blev vigtigt for mig at dokumentere elementer af deres barndom, ikke nødvendigvis dem, men de ting de omgiver sig selv med, som for eksempel deres yndlingsbamser…

Jeg må indrømme at jeg kneb en tåre, da jeg det gik op for mig at fødselsbamsen fra søster til søster var gået hen og blevet en tradition. En tradition jeg håber fortsætter når de engang bliver voksne og får egne børn.

Da jeg loadede billederne fra kameraet ramte det mig hvor vigtige disse er. Nuvel, det er billeder af bamser…. hvorfor er de så vigtige kunne man fristes til at spørge. I sig selv er de som sådan ikke vigtige. Men i en tid, hvor tingene går stærkt og hvor fokus ofte er flyttet fra det nære og kære ud i en større verden, er det vigtigt for mig at huske detaljerne i det liv vi lever. For eksempel hvad var mine børns yndlingsbamse, da de var små. Eller endnu vigtigere hvad var fars yndlingsfarve, havde han brune eller blå øjne, og sådan kunne jeg blive ved. Det er detaljer, der er i det store hele og i nuet ikke betyder det helt vilde. Men i et større perspektiv er de brikker i puslespillet, der giver det levede liv.

Så mit helt personlige projekt for 2020 bliver at fotografere detaljerne i mit og mine ungers liv, både de store og de små.