baby

Om det at være gravid for 3. gang

Jeg har svært ved at forstå det. Men lige om lidt skal jeg være mor igen. I en ‘moden’ alder. Det er skisme en underlig følelse.

 

Det at blive mor er jo som sådan noget ret naturligt og almindeligt. Men når man egentligt har været afklaret med at man havde fået de børn man skulle have og det i øvrigt er ret lang tid siden man sidst blev mor (eller de der knap 9 år siden mindsten blev født, føles i hvert fald som ret lang tid), så føles det en anelse grænseoverskridende (på den gode, men skræmmende måde).

Mine skønne unger, omend de har brug for så meget andet, så kan de ret meget selv og der er en hel del frihed i at de er så selvhjulpne og i øvrigt ikke har brug for at jeg holder dem i hånden hele tiden – gudskelov er der stadig tidspunkter hvor de gerne vil have jeg holder dem i hånden, men ellers har de faktisk mest brug for at vide jeg er der til at gribe dem når de har brug for det og at jeg ellers lader dem klare de fleste ting selv. Det gør det unægteligt, rent praktisk, lidt nemmere at være mor. Altså når man ikke skal tænke på madpakken, påklædning, osv.

Det kapitel starter jo så forfra nu med en lille ny. Det bliver spændende, det gør det helt bestemt, men der er godt nok også mange ting jeg skal starte forfra med. Bleer. Søvnmangel (vi husker garanteret alle de ‘skønne’ år indtil børnene sover igennem). Omvendt kan jeg godt mærke når jeg kigger i terminsgrupperne, at jeg har en fordel ved at jeg er det ældre og at jeg allerede har gjort det her to gange før. Jeg ser dagligt massevis af opslag om hvilken babynest er bedst, hvor meget tøj skal man bruge, hvad skal jeg pakke til sygehuset, hvordan ser jeres pusleplads ud, og mange andre emner. Det er bestemt ikke fordi jeg synes disse er emner er ligegyldige og jeg husker tydeligt hvor meget det fyldte hos mig, da jeg ventede Ældsten. Men jeg er klart mere afklaret og afslappet omkring alle disse ting end jeg var dengang. Det er minimalt hvad jeg har købt til den lille og jeg kommer ikke til at købe mere før hun er her.

Men også når det kommer til de lidt mere alvorlige ting, er det nemmere at tage den med ro denne gang. Hvor havde man dog mange bekymringer første gang. Mærker jeg liv nok, er det sådan en plukve føles, tisser jeg for meget, tisser jeg for lidt, er det her en smerte jeg skal tage alvorligt eller er det helt normalt at det føles sådan, hvornår bør jeg kontakte fødegangen. Det føles lidt som et privilegie at være tryg i erfaringen om at jeg har gjort det her før og jeg kan mærke på min krop hvornår det er noget jeg skal reagere på og tage alvorligt og hvornår jeg bare skal lytte til min krop og reagere derefter.

Nu er det ikke sådan at bare fordi jeg har prøvet det før, så har jeg ingen bekymringer og jeg nyder bare graviditeten til fulde. Slet ikke. Faktisk så er jeg enormt dårlig til at være gravid, sådan helt generelt. Jeg hader at jeg ikke bare kan spise og drikke det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. At al aktivitet medfører timer på langs (hvem elsker ikke at have svær bækkenløsning? Eller du ved noget….) og at jeg bare ikke har energi til alle de ting jeg gerne vil lave. At man ikke kan se sine egne fødder, for ikke at nævne det umulige i at binde et par sko (jeg kan simpelthen ikke nå). Listen over ting der kan frustrere og irritere mig er lang og langt det meste er egentligt småting, men du ved mange bække små gør en bred å. Jeg ved godt at man skal nyde det og for mit vedkommende så er jeg også nået en alder hvor jeg ret beset forventer det her er den sidste graviditet, så som sådan skal jeg huske at den her oplevelse får jeg ikke igen. Men det er skisme svært når det føles som om man er ved at skide i bukserne, hver gang man går mere end 5 meter (undskyld mit sprog, men det er faktisk sådan det føles) og man konstant føler sig som en elefant i en porcelænsforretning (jeg synes jeg er kæmpe stor denne gang!!). At være gravid ER en smuk ting, men det er altså også besværligt.

I dag står den på scanning med hele familien og jeg glæder mig til at se hende igen og få billeder med hjem, det gør alt besværet det hele værd.

Hvordan har i andre det med at være gravid?

2 thoughts on “Om det at være gravid for 3. gang

    1. 🙂 Det har aldrig været min favoritdel af det at få børn. Dermed ikke sagt at alle synes det er forfærdeligt. Jeg kender mange der synes preggo-delen er nærmest magisk og bare den skønneste tid. Det har bare aldrig været min oplevelse.

      Jeg håber også hun bliver en stille en, men hvis jeg skal dømme efter hendes aktivitetsniveau inde i maven, så er det tvivlsomt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *