Siden Baby T kom til verden har det været vores ønske at komme på besøg i England hos Deans familie. I 2019 var overskuddet der ikke (trods at jeg var på barsel) og planen var derfor at vi skulle afsted sommeren 2020, det ville være fantastisk – 3 ugers ferie med familien, så Baby T rigtigt kunne lære dem alle at kende… Ja, som vi alle ved så landede Covid-19 pandemien i foråret 2020 og i stedet for at tage på ferie stod 2020 på lockdown og restriktioner. Vi håbede til det sidste at julen 2020 så var en mulig ferie, men sådan blev det heller ikke.
Desværre mistede vi så Deans farmor til Covid-19 i januar 2021 og pludseligt blev behovet for at komme hjem helt tydeligt og håndgribeligt, frygten for at miste flere inden det blev muligt at rejse fyldte helt enormt, men sommeren 2021 bød heller ikke på rejsen – England var lukket land. Endelig før efterårsferien blev der åbnet op for at NU kunne vi komme afsted, ferien blev booket på vores arbejdspladser, billetterne bestilt og nu kunne vi se frem til 2½ uge med familien – eller det kunne vi, lige indtil først mellemsten og dernæst mig selv blev ramt af Covid-19…

Heldigvis var det milde forløb, men desværre landede det sådan at vores isolation ramte sammen med afrejsen til England og vi blev derfor nødt til at udskyde. Vi blev mødt med velvilje på vores arbejdspladser og det var muligt at rykke hele ferien til november i stedet, vi fik med møje og besvær ombooket vores flybilletter og 8. november kunne vi, langt om længe, stå på en flyver til Manchester – jeg skal være ærlig og indrømme at jeg frygtede flyturen med en 2½ årig, men hun var helt upåvirket og nød at kunne se tegnefilm på tablet.

Jeg kunne skrive stolpe op og ned om de mange oplevelser vi er blevet rigere, i stedet vil jeg komme med et par highlights og ellers lade billederne tale for sig selv.

Baby T havde det som en fisk i vandet, det var tydeligt hun fra første moment var klar over at hun var blandt familie og da hun første gang faldt i sin oldefars arme, skulle man ikke tro det var deres første fysiske møde.

Vi fik langt om længe mødt vores skønne nevø og niece – det har været længe ventet at kunne få lov at lære tvillingerne at kende.

Mellemsten fik lov at prøve kræfter med samtlige rutschebaner i Blackpool Pleasure beach og hun ELSKEDE det – det kunne ikke blive for vildt, for højt eller for hurtigt – hun er i sandhed mit wild child og det var fantastisk at se hendes glæde over rutschebanerne…

Vi kørte en tur til Wales og jeg fik lov at se the welsh mountains i Snowdonia nationalpark, det var en fantastisk oplevelse, som Dean og jeg har aftalt klart skal gentages (muligvis uden børn, det var klart mere for os end for børnene og ærligt så ville de lige så gerne have brugt dagen hjemme ved nanny Jackie).

Jeg så kirker alle vegne og jeg kunne have brugt hele ferien på at fotografere arkitekturen…

Vi besøgte Manchester og fik oset i Liverpool, fik set Chester Zoo igen og bedst af alt – brugt en masse skøn tid med familien!

På feriens sidste dag, skulle vi en af de aller vigtigste ting… Vi skulle finde de hjertelåse, de store hængte op, da vi var i Liverpool for første gang for 3 år siden. Jeg var ikke sikker på det faktisk ville lykkes os at finde dem, men det lykkedes!! Pigerne var super glade for at Niels også var med i ferien på denne måde og vi har aftalt at næste gang vi er i Liverpool skal vi hænge nye låse op…

Det blev da også til et par familie billeder….

Forhåbentligt behøver vi ikke vente 3 år mere, før vi kan komme afsted igen…