I torsdags stod der 9. december på kalenderen og dermed har vi nu rundet 5 år uden Niels… 5. gang vi har været på kirkegården og pynte op til jul, 5. gang vi har gjort en masse ting vi aldrig troede vi skulle gøre uden ham…
På selve dagen skrev jeg følgende i en lukket gruppe for andre forældre i samme situation som mig:
“I dag er det 5 år siden. Havde du for et par måneder siden spurgt hvor vi var, ville jeg nok have svaret vi var et godt sted…Men, så kommer mærkedagene og man oplever hvor lidt der faktisk har ændret sig. Vi er et andet sted og alligevel har vi faktisk ikke rykket os. Sorgen griber os, sluger os og på et øjeblik er vi tilbage hvor denne del af vores rejse startede.I morgen er en ny dag, som forhåbentligt ser lysere ud, trods det at Niels ikke er med os…”
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere rigtigt føles netop disse ord… Vi er et andet sted, livet har budt på en masse godt i kølvandet på vores farvel, men det fjerner ikke sorgen, smerten og savnet. Lige netop på dage som den 9. december (og mange andre ligesom den) er sorgen og savnet altomfattende, vi er på en og samme tid videre og alligevel fastlåst i det moment, der ændrede vores virkelighed for altid. Det kan muligvis lyde en smule mærkeligt, men det er sådan det føles. Sorgen og savnet er med os i alt hvad vi gør og alt hvad der foregår omkring os.
Jeg hører en plat vittighed og straks kan jeg i mit stille sind høre Niels klukke, som kun han kunne – det gør mig glad og trist på samme tid og sådan er mit liv fyldt med dualismer omkring sorgen – når jeg ser tøserne knække koden til noget nyt, når de er som teenagere er flest og giver mig grå hår, når jeg ser dem kæmpe deres kampe… Hverdagen er fyldt af situationer, hvor jeg ville ønske han var her til at se dem vokse og udfolde sig til de unge kvinder de er ved at blive…
Lukas Graham siger det så smukt:
“Every year around this time, I start to think about you
We’re really gonna have another Christmas Eve without you
I can’t believe it’s been so long
Everyday finds a way to make me think about you
Like today when we were picking out the tree without you
I can’t believe it’s been so long
Oh, we miss you like hell, all the stories that you’d tell
‘Bout the boat that you built, but never got to sail
I don’t know whether I should cry or I should smile through my tears
But if you were here we would
Sail that boat into the red horizon
Those years lost, I’d tell you all about ’em
Gone don’t always mean that you disappear
‘Cause inside all of us you’re still here
Another year has passed and now it’s time for buying the presents
I even got you one forgetting you’re not gonna get it
I can’t believe it’s been so long
This time around we’ll try to smile ’cause we’re sick of tears
Most days are easy now, but it gets hard this time of year
I can’t believe you’re really gone
Oh, we miss you like hell, all the stories that you’d tell
‘Bout the boat that you built, but never got to sail
I don’t know whether I should cry or I should smile through my tears
But if you were here we would
Sail that boat into the red horizon
Those years lost, I’d tell you all about ’em
Gone don’t always mean that you disappear
‘Cause inside all of us you’re still
Wild and free, I’ve got so many memories
Soon time too will take it all of ’em from me
Gone don’t always mean that you disappear
‘Cause inside all of us you’re still here”
Inde i os er du her stadig, Niels, heldigvis…
♥️♥️♥️♥️♥️
<3