2021, blev året, hvor jeg havde alverdens intentioner om at bruge min blog mere aktivt end jeg havde gjort i 2020… Men som vi alle ved er vejen til helvede brolagt med gode intentioner, så intentionen blev ved det og tiden gik med så meget andet…

Flere gange har jeg tænkt at det måske var på tide at jeg lagde den i jorden, altså bloggen. Måske har jeg bare ikke behovet for at skrive om mine følelser og den proces vi er i, i forhold til at skulle starte “forfra”, eller måske er vi faktisk ude af processen? Nej og nej, jeg har stadig behovet og vi er stadig i processen (den er der vist ingen der kommer ud af, når først de er landet der) – faktum er bare (og det tror jeg vi er mange der kan nikke genkendende til) at der ikke er timer nok i døgnet, til alle de ting jeg skal og vil nå og så er skriveriet bare det, der bliver nedprioriteret mest.

Egentligt gør det mig ærgerlig, for jeg får faktisk en del ud af at skrive mine tanker ned her på bloggen, for det første giver det mig et sted at komme af med de tanker jeg ikke bare sådan lige kan kaste i hovedet på mine børn, eller ikke har lyst til at dele face to face med mine omgivelser, for det andet giver det mig muligheden for at gense mine tanker senere og for det tredje, så giver det mig et fundament at reflektere over mig selv, mine tanker og mine handlinger – fordi det, for mig, bare er noget andet at læse dem, end at tænke dem og lade dem være ved det. Her på bloggen kan jeg jo læse dem og genlæse dem, igen og igen vende tilbage og tænke tanker om hvorfor det lige var det der fyldte hos mig, da jeg skrev det jeg skrev.

Nuvel, jeg tænker min intention for 2022 må være at jeg skriver når jeg kan finde tid og rum til det og at jeg ikke vil have dårlig samvittighed over de ord jeg aldrig fik skrevet, men i stedet sætte pris på det jeg får skrevet.