starte forfra

Mit løfte til mig selv og mine børn

De fleste laver nytårsforsætter, men jeg har i stedet lavet to løfter til mig selv og mine børn. Jeg vil leve sundere og jeg vil nyde hvert øjeblik jeg får. Niels ville have ønsket at vi forsøgte at komme videre og at vi fik mest muligt ud af en dum situation, så det prøver jeg på.

Jeg er frygtelig glad for søde sager, sodavand og at fede den på sofaen – men mine piger har kun mig og det er vigtigt at jeg er her så længe som muligt, så jeg vil være sundere. Jeg vil spise mindre slik, spise mere grønt, drikke mindre sodavand og have mere motion.

Som sagt så gjort – jeg har investeret i et såkaldt fitness ur –  et garmin vivosmart – det var et tilfælde det lige var det ur jeg valgte, men jeg har været ok tilfreds med det og det har haft den virkning jeg faktisk søgte, nemlig at jeg fik mere fokus på hvor meget jeg bevægede mig i løbet af en dag og motiverede mig til at bevæge mig mere.

Nu er det ikke sådan at jeg pludseligt går 15km hver dag, eller bare hver anden dag, men jeg forsøger at gå så mange skridt om dagen som muligt – nogle dage betyder det at jeg kun går 7000 skridt, fordi energien ikke har været til det, eller der har været andet at bruge den på, og andre dage – som i går – går jeg 18000 skridt – det vigtige for mig er ikke om jeg når målet hver dag, men at jeg har fokus på at forsøge at nå målet hver dag.

For at give mine tøser og jeg et andet fokus i hverdagen, eller i hvert fald hjælpe på at flytte fokus, så har vi også fået den skønneste hundehvalp. Hendes daglige gåture og træning er en anden motivationsfaktor for mig, som gør at jeg har nemmere ved at komme op og holde mig i gang hver dag.

Status er, at det gør en kæmpe forskel. Jeg har tabt 8 kg, og jeg kan mærke at jeg stille og roligt kommer i bedre form. Før jeg gik i gang med det her, mistede jeg pusten hurtigt og en gåtur i et friskt tempo ville gøre det svært for mig at føre en samtale samtidigt. I går var jeg på walk&talk med min præst og vi gik ca. 4,5km og holdt et tempo på 6km/t OG jeg kunne snakke uden at miste vejret!!! Det er da fremgang der er til at tage og føle på!!

 

Mit andet løfte – at nyde hvert øjeblik jeg får er langt sværere at holde. Mærkedage gør ondt langt ind i sjælen og jeg kan mærke at det er svært at nyde dem, men vi fejrer dem og vi nyder dem så meget vi kan. Jeg har taget en gammel hobbi op igen, fotografiet, og jeg kan mærke hvor godt det gør mig når jeg tager mig tid til at fange motivet og bare være til stede i nuet. Det hjælper med at lade mine batterier op og give mig det overskud der skal til for at kunne nyde mine børn og være deres fundament og støtte, også når jeg har det svært. Jeg har også valgt at investere i at få lavet haven om fra jungle til græsplæne, så den er let at holde og så ungerne og hund faktisk kan få glæde af den. Allerede nu hvor græsset kun er piblet frem, hjælper det på det og ungerne nyder tit at gå om og gynge…

Jeg gør mit til at ungerne har så mange positive oplevelser som jeg overhovedet kan fylde på dem og at de får så meget kærlighed og kram som de overhovedet kan rumme (og så lidt til) – vi snakker ofte om Niels, både i glæde og sorg og vrede og frustration – mine tøser skal vide at alle følelser er ok uanset om de er positive eller negative og at ingen kan bestemme hvordan de skal håndtere deres sorg… vi sørger alle forskelligt og det er sådan det skal være…

2 thoughts on “Mit løfte til mig selv og mine børn

  1. Dine focuspunkter ligner meget mine – efter at jeg blev ramt af først blodprop i hjernen og derefter sygdom – er det blevet endnu vigtigere for mig at gøre hvad jeg kan for at være sund og dermed give min krop de ´bedste muligheder for ikke at blive ramt af mere sygdom.

    Og siden jeg troede Lucca skulle dø har det at nyde hver eneste minut blevet meget mere vigtig for mig – og man bliver jo jævnligt mindet om hvor hurtigt det kan være slut, som når du og dine børn mister Niels – men jeg kan godt se det må være en udfordring, når man samtidig står i en kæmpe sorg over at have mistet.

    Og hvor er det fint at du prøver at skabe et rum til at alle følelser er tilladte – det tror jeg er af kæmpe betydning i bearbejdelsen af sorgen – og på tusinde andre områder i livet.

    1. Det er utroligt hvor ligegyldigt alt bliver, når man står overfor at miste eller at have mistet. Det er kun os tre, der faktisk er vigtige nu – alt det materielle er da rart at have, men jeg kunne sagtens undvære det, hvis det betød at vi tre havde det godt og kunne være lykkelige…

      Tak – jeg synes det er vigtigere end alt andet at tøserne lærer at alle følelser er tilladte uanset situation og kontekst. Jeg tænker og håber, at det ruster dem til at holde fast i dem selv og deres egne følelser, når de senere i livet bliver mødt af udfordringer.

      Kram

      Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *