Så nåede vi den 24. december. Jeg havde ambitioner om at være bare en anelse mere julet i år end jeg plejer og ikke lade min sorg farve min december alt for meget. Jeg må sande at der er jeg bare ikke endnu. Så huset er ikke pyntet voldsomt meget op (der er lidt pynt på børneværelset og lidt i stuen, men det er så også det), men vi har da traditionen tro fået sat juletræet op den lillejuleaften, fået det pyntet og lagt gaverne under træet, så lidt jul er det da blevet til.
Men når nu jeg ikke har formået at pynte op og gøre huset ekstra julet, har der så slet ikke været julestemning i det lille hjem? Jo, det har der, men det har været i form af besøg til Julehjertebyen i Aabenraa og nærvær med hinanden. Vi er alle pressede her i december, i år har det nok primært været den store og jeg der har følt os ekstra presset. Så i stedet for at fokusere på at nå det hele, har vi fokuseret på at komme igennem bedst muligt og at være der for hinanden. Jeg må erkende at jeg faktisk synes det er bedre sådan. Nærværet er bare så vigtigt. Den store har haft behov for at være tæt på mig, for at mærke at jeg er her og at jeg ikke skal nogen steder. Behov for at tale med mig og fysisk mærke mine arme omkring hende. Følelserne har siddet udenpå og det har været tydeligt at selvom hun er kommet langt i sin sorg, så er den altid i skyggerne. Det går rigtigt meget i bølger, med bølgetoppe og bølgedale og som tidevandet skyller de henover hende uden hun helt kan kontrollere hvornår hun rammes af hvad. Vi arbejder på at sætte ord på hvad det er der foregår indeni når hun er i orkanens øje så at sige og følelserne tager kontrollen, men det er ikke nemt når man er en lille stor pige, der også gerne vil passe på sin mor og ikke gøre hende ked af det.
Men hvor er der dog sket meget med dem begge siden sidste jul. Mit wild child er ved at blive et stort lille menneske, som kan sætte ord på hvad hun vil og hvad hun bestemt ikke vil. Hun er modnet helt vildt i løbet af det sidste år og det er tydeligt at hun nyder at være både lillesøster og storesøster. Hun vil gerne en masse og gerne det hele på en gang, alt sker med sang i stemmen og dans i fødderne og sjældent er hun i ro. Men, når hun så er i ro, så skaber hun de mest vidunderlige tegninger og er en kreativ sjæl. Jeg glæder mig til at inkludere hendes kunst i mit foto projekt for 2020.
De er to store piger efterhånden og begge synger de i kirkekoret i Varnæs kirke. Den store som kirkesanger og mellemsten som medlem af korskolen. De nyder at dele denne oplevelse sammen og det er en fornøjelse at se den store hjælpe hendes søster når det er svært at læse og huske salmerne og sangene.
I går fik jeg sagt glædelig jul til min skønne, skønne veninde og hendes to dejlige hunde, som Izzy elsker at være sammen med og vi fik grint og snakket på gåturen i den sagte støvregn. Hundene fik snuset, tumlet, løbet og badet og jeg kørte fra turen med smil på læben og varme i hjertet.
Lige nu er det kun Izzy og jeg der er vågne her i mørket. men om et par timer står de store op og klæder sig festligt på og sammen tager vi på plejehjemmet til årets første julegudstjeneste. Senere skal de begge synge til julegudstjenesterne i kirken og når de kommer hjem, står den på den skønneste landand, der har gået og hygget sig hos mine gode venner hele året (jeg har vinket til den hver gang jeg er kørt forbi deres ejendom og set den og deres andre fugle gå rundt i haven og hygge sig) og med den alt hvad der hører sig til sådan en juleand – eller det vil sige, alt hvad der hører sig til her i huset, for ingen af os spiser rødkål, men der er brun kartofler, hvide kartofler og franske kartofler og den skønneste flødesovs. Til dessert får de fleste risalamande i aften, men her i huset mindes vi far og får fløderand med kirsebærsovs, ligesom vi altid gjorde mens han var hos os.
Vi har egentligt bestræbt os på ikke at have for mange pakker til ungerne i år, men i stedet sørge for at de fik noget de virkeligt ønskede sig. På trods af det, ligger der virkeligt mange pakker under træet. For vi er velsignet med de skønneste mennesker i vores liv, der alle vil os og vores børn det så godt. Så der ligger pakker fra England, der ligger pakker fra Ærø, der ligger pakker fra min gode veninde i Rødekro, der ligger pakker fra Odense. Pakkerne fra Sjælland er allerede pakket op og andre pakker kommer først til i dagene mellem jul og nytår. Og når jeg sidder her og kigger på hvad der gemmer sig under træet, så fyldes mit hjerte af varme. Ikke så meget på grund af mængden af gaver, men alle de steder hvor der sidder mennesker der vil os det så godt.
Jeg har ikke sendt pakker så mange steder hen, men jeg håber at alle de skønne mennesker jeg har i mit liv, være sig nære eller fjerne, får en fantastisk jul med de mennesker de holder allermest af og at julefreden kan sænke sig.
Her vil vi nyde juleaften i selskab med verdens bedste Tante-moster, dyrene og de fantastiske børn vi har fornøjelsen af at kalde vores.
Glædelig jul fra alle os til alle jer.
