Foto, Kærlighed, Mig, Tøserne

En gave til os selv

I kølvandet på at Dean og jeg har fundet kærligheden til hinanden og jeg har erkendt at det ikke kun er vigtigt at dokumentere pigernes liv med billeder, men også mit eget (så der er billeder af mor pigerne kan kigge tilbage på senere), valgte vi at booke en tid hos en af mine yndlingsfotografer. Jeg har fulgt hendes billeder i omkring 11 år og har altid været dybt fascineret af hvor godt hun rammer personligheden i de mennesker hun fotograferer. Så sidst i maj mødtes vi med den skønne Kristina Daley på Rømø et par timer før solnedgang og hyggede mens hun skød de skønneste billeder af os alle fire.

Vi fik et kæmpe galleri at vælge imellem og alle var simpelthen så fine at det var rigtigt svært at vælge hvilke vi gerne ville have. Men i sidste ende lykkedes det at vælge en god stak ud, både til foto albums og til at hænge op på vores vægge. Kristina er en fantastisk fotograf og jeg er hende taknemmelig for at have formået at gøre det behageligt for mig at stå foran kameraet (jeg synes det er frygteligt, for nu at være helt ærlig, men Kristina gjorde det let og ikke mindst sjovt).

Her er et lille udpluk af de skønne billeder Kristina lavede til os.

Mine skønne piger og jeg. Jeg kan ikke sætte ord på hvor meget jeg elsker det her billede.

 

De er søstre, men de er også hinandens bedste venner og kan bruge timer i hinandens selskab.

 

Begge mine skønne tøser nød at rulle ned af klitterne, der var så meget glæde denne aften at mit hjerte var tæt på at springes.

 

Så snart kameraet ikke var på hende, fandt min mindste ind i sin egen lille danseverden og det lykkedes heldigvis Kristina mere end en gang at fange hende langt væk i hendes egen verden.

 

Mit wild child, igen langt væk fra os alle sammen, i sin helt egen verden. Flere gange undervejs fandt hun på små lege i hendes eget lille univers. Den pige er bare noget ganske særligt.

 

Jeg intet mindre end elsker dette billede. Vi har fået det lavet på et stort lærred og når væggene i stuen er malet skal det hænge midt i det hele. Det viser så smukt hvor vi er nu.

 

Min tænker, mit rolige ældstebarn midt i en af hendes yndlingsbeskæftigelser – at slå en vejrmølle.

 

Dean og jeg, lige midt i kærligheden.

 

Min smukke, smukke tænker.

 

Hun havde en fest med de lange flade strande, hvor der var plads til at lege med sandet og lave balletspring.

 

Selv når hun er glad, kan man se at tankerne går dybt bag de smukke blå øjne.

 

Yngsten, der er til stede i nuet, altid let til smil og latter.

 

Jeg ved godt at det ikke er så almindeligt længere at tage til fotograf og få lavet familiebilleder, måske endnu mindre at få dem fremkaldt og hængt op på sin væg. Men jeg siger jer, det er det værd. Jeg ved godt det er nemt bare lige at fange vores unger med mobilen og at en stor del af vores liv leves på de sociale medier, men jeg elsker at jeg har billeder af mine unger jeg kan hænge op på væggen og nyde at deres personlighed skinner igennem, nyde at når de en gang får børn, så kan deres børn se hvordan deres mødre var da de var børn og ikke mindst se billeder af mig, hvor min personlighed og glæde for det liv jeg har skinner igennem.

 

Jeg fristes til at sige at mange af os lever et liv på de sociale medier, men hvor mange af os markerer vores liv på vores vægge? Hvis i nogensinde har overvejet at få en fotograf til at dokumentere jeres familie, så er mit råd – spar op til det så i ikke behøver at nøjes med nogle få, men kan vælge alle de billeder i gerne vil have, find en fotograf hvis stil og billeder i virkeligt synes er fede og sidst men ikke mindst få billederne taget et sted i sætter pris på. For os faldt valget på Rømø, med de lækreste sandstrande og det skønneste aftenlys. Måske i har et sted, der betyder noget ganske særligt for jer og jeres familie?

Men selv hvis i ikke vælger at gå til en fotograf, så gør mig den tjeneste at i sørger for ikke kun at få taget billeder af jeres unger, men også af jer selv, både med og uden børn. De vil takke jer, når de bliver ældre. Det er ikke sidste gang vi har gjort det i hvert fald.

4 thoughts on “En gave til os selv

    1. Tak Else. Jeg tænker at vores situation måske har sat tingene lidt i perspektiv for mig. Jeg har i hvert fald indset vigtigheden af at der er billeder for eftertiden, for vi er her ikke for evigt. Billederne er fantastiske, men dem kan jeg kun give Kristina Daley æren for 🙂

  1. Tak for et skønt blogindlæg. Du ved jo, at jeg er så uendeligt enig med dig i, at det er vigtigt at få hele familien med på billeder, til glæde for alle i mange år efter. Og mange tak for de søde ord, det var en fornøjelse at fotografere jer. At få lov til at være i et så skønt selskab og få lov til at forevige så meget kærlighed og glæde, er en ære.

    1. Skønne du, roserne er velfortjente. Det er uendeligt vigtigt og jeg tror faktisk ikke folk er klar over hvor stor forskel der er på at få en fotograf til at dokumentere ens familieliv og så at gøre det selv. Men forskellen ligger jo i at fotografen er udeforstående og ikke forsøger være en del af familien, men derimod fanger interaktionen i familien. Det gør bare en verden til forskel. Og igen, jeg har aldrig førhen skænket det en tanke at jeg ikke var med på billederne, det var bare vigtigt at have billeder af hvad der skete med mine børn og hvad de oplevede – men det er jeg jo også en del af, så hver gang jeg er fotografen, mangler den brik af det samlede billede og det gælder jo for alle familier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *