familie, Kærlighed

Første besøg fra England

Det er ingen hemmelighed at Dean er fra England og al hans familie jo logisk nok bor der. Undervejs i graviditeten har det været lidt svært for især hans mor at hendes “første” barnebarn (hun opfatter bestemt også de store som hendes børnebørn, men det er unægteligt noget ganske særligt når man får lov at følge dem fra helt små) skulle fødes så langt væk, ikke fordi hun har et problem med at Dean bor her, men fordi hun jo ikke kunne give os en hånd med de store under graviditeten eller bare lige kigge forbi da den lille var født. Men vi har gjort vores bedste for at sørge for hun (og resten af hans familie) fik billeder og beskrivelser undervejs både af maven og fra scanningerne. Og i lang tid har det været planen at Deans mor og ene lillesøster skulle komme på visit omkring påsken (deres skole-påskeferie, er væsentligt længere end vores). Så endelig oprandt dagen og Dean kunne køre til Hamborg og hente dem i lufthavnen og glæden var stor, både hos den nybagte farmor og tante, men bestemt også hos os andre og nok især havde de store tøser set frem til at få besøg af Nanny Jackie og Auntie Beth – baby T er jo ikke lige sådan at imponere, hun har faktisk langt hen ad vejen nok af mors madkasser, men hun har da nydt at putte hos farmor og tante.


En hel uge havde vi fornøjelsen at have dem på besøg og egentligt lyder det lidt anstrengende at have overnattende gæster i en hel uge når man kun lige har født et par uger før, men Deans familie er skøn og har været søde til både at hjælpe med det huslige, madlavningen og ikke mindst underholdning af både dyr og større børn, så jeg også havde ro til at hvile og tage mig af baby, når det var nødvendigt. Vi har fået vist dem lidt af Danmark (slet ikke så meget som jeg gerne ville, men det må blive en anden god gang) og de har fået hygget med både store og små børn. Det var svært at sende dem hjem, men de blev sendt afsted med manér – Vi stod alle op kl. 5 om morgenen og sørgede for de havde alt pakket (dog har jeg fundet i hvert fald et par af Beths strømper efterfølgende), Dean pakkede tøserne i bilen med mobiltelefoner og tæpper og afsted det gik med farmor og tante til Hamborg. Ungerne fik sagt ordentligt farvel i lufthavnen, kede af at de skulle afsted, men glade for at de havde været her.

 

Af gode grunde ser vi jo ikke Deans familie på regelmæssig basis, fordi de bor så langt væk, men det er utroligt hvor hurtigt det føles naturligt – vi har kun mødt hinanden de 2 gange (da vi besøgte dem i Liverpool i efteråret og så nu da de kom på besøg her) og alligevel føles det som om vi har kendt hinanden i en evighed. Vi snakker jævnligt i telefon med hinanden og deler billeder fra hinandens hverdag. Jeg elsker begge mine svigerfamilier og føler mig sindssygt priviligeret at jeg ikke blot 2 gange i mit liv har fundet så skønne mænd at få børn med, men også har fået 2 fantastiske familier med i købet. Familier jeg ikke ser meget i hverdagen, men jeg ved vi er der for hinanden når det gælder og at vi uanset hvad altid vil være familie, gennem kærligheden til de to mænd der binder os sammen og børnene. Jeg bliver sentimental og grådlabil når jeg ser hvor meget vi betyder både for min første svigerfamilie, men også for min anden svigerfamilie – omend det er triste omstændigheder der har ledt til at jeg har fornøjelsen af begge familier, så sidder jeg skisme tilbage med en følelse af at være priviligeret og svineheldig at have fået to skønne familier, der elsker mine unger og jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *