Ja, som overskriften jo så fint fortæller, så er vi afsted igen. Denne gang på Sjælland for at besøge min mor og stedfar. De skal have ungerne med en tur til Sverige og mindsten skal se Pippiland for første gang. Jeg er stadig ikke kommet over den forkølelse jeg tiltrak mig efter turen til Ærø. Jeg tænker at det er min krop der fortæller mig, at den trænger til en lang pause fra at være på tur og være på, men denne tur har været planlagt i over et år og ungerne har sådan set frem til den, så den skulle de have, når nu de stadig gerne vil…

Jeg er så heldig, at Dean er taget med og når de andre smutter afsted mod Sverige, så slapper vi af med Izzy og Soffi (min mors hund). Et par dages afslapning hjælper forhåbentligt lidt på det hele og når vi kommer retur fra Sjælland, står den på en uges ro derhjemme (dermed ikke sagt at vi ikke finder på at tage ud i det blå…) og selvom jeg er glad for at se familien og glad for at se ungerne grine og smile (det varmer så ubeskriveligt meget at høre deres gennemgående latter og fnisen, når de leger med vand sammen med oldeonklen, eller se dem storsmilende udføre stunts på vej i svømmepølen), så trænger jeg til ro, bare for roens skyld…

Men jeg nyder det, det gør jeg virkeligt.