Mig, Uncategorized

Deschooling eller at genopdage sig selv…

Jeg sad her til morgen og læste på en af mine favoritblogs (og som jeg må tilstå jeg faktisk tjekker hver dag – majmy.dk) – nu er det jo ikke nogen hemmelighed at Maj og hendes familie lever et alternativt liv sammenlignet med mange af os andre, men jeg synes at hendes betragtninger af livet og hendes alternative tilgang er spændende og giver anledning til nogle spændende refleksioner hos mig selv.

I går skrev Maj så om det at være social og jeg hæftede mig ved deschooling-begrebet, som i princippet er en proces hvor man tager sig selv og sine handlemønstre op til genovervejelse (sådan groft og kort sagt). Som jeg sad her og læste Majs tanker og gjorde mine egne tanker omkring min egen proces siden Niels’ død, slog det mig at vi nok alle burde gøre det med jævne mellemrum. Overveje om den vej vi har valgt i livet faktisk lever op til det vi vil nu, om vores vaner og handlemønstre faktisk giver os det vi søger?

Jeg føler jeg er i gang med min helt egen deschooling og det er på en og samme tid fedt og skræmmende, så uendeligt skræmmende.

 

Jeg har før skrevet at jeg skulle finde ud af hvem jeg er nu, uden Niels, og det kan jo forekomme lidt underligt, for jeg er jo stadig Ditte og jeg interesserer mig for mange af de samme ting som før, min identitet var aldrig udelukkende knyttet til at være gift med Niels. Og alligevel sad jeg tilbage og kunne ikke genkende mig selv.

De sidste ti måneder har jeg brugt på igen at kunne tilbyde mine piger et trygt og sikkert fundament, som de følte de kunne stole på ikke blev revet væk under dem og de fleste dage føles det som om vi er nået til et punkt, hvor de føler sig trygge igen og hvor hverdagen ligner en hverdag som i så mange andre familier.

Jeg har arbejdet med mig selv, fundet min passion for fotografiet frem igen og stille og roligt er jeg i gang med at træde tilbage ind i virkeligheden, den virkelighed hvor jeg er enlig mor til to og skal kunne det hele selv. Jeg har frygtet den virkelighed og gør det nok egentligt stadigvæk. Men i processen fra at have fokus på sorgen, på pigerne til at have fokus på mig selv og fremtiden, har jeg lært nogle nye sider af mig selv at kende, jeg har opdaget nogle begrænsninger jeg ikke var klar over jeg havde brug for og jeg ser en anden fremtid for mig selv, end den jeg oprindeligt gik efter.

Det føles vildt at skrive det her, men jeg er ligeglad med hvad fremtiden bringer. Jeg interesserer mig mere for her og nu, end for hvad der skal ske ud i fremtiden. Fremtiden er ikke relevant, men her og nu kan gøre en forskel for hvordan jeg og pigerne kan håndtere vores fremtid når den rammer os (uagtet om det er godt eller skidt og så er der jo ikke noget der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget). Jeg har fokus på hvad mit liv indeholder i dette øjeblik og hvad jeg sætter pris på. Jeg forsøger hver dag, at fylde mine timer med de ting jeg nyder i min hverdag og at bruge mindre krudt på skænderier og surhed og generelt være en mere positiv forælder, end jeg har været.

Vi har stadig dårlige dage, vi er stadig sure og kede og hysteriske. Jeg prøver i nuet at flytte fokus, lykkedes det ikke er det også ok. For uden de de grimme og triste tanker, ville vi ikke kunne genkende glæden og kærligheden i alt det andet…

 

 

Ud af mørket kommer lyset….

2 thoughts on “Deschooling eller at genopdage sig selv…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *